søndag den 24. juli 2011

Jeg er så glad for min cykel, man kommer hurtigt langt omkring...

Breakfast at Louis' Diner - og så med sporvognen til Fishermans Wharf, hvor vi mødtes med hele familien Wisbech og lejede cykler for en dag. TOUR DE'FRANSISCO sæt igang! Den orangerøde bro Golden Gate Bridge svæver højt over SF bugten og vi trampede glade i pedalerne over broen indhyllet i havgus, dernæst langs kysten til Golden Gate Park, et grønt åndehul med søer, bakker, enge og rododendron-lunde. Gennem Haigth-Ashbury området, det hippe San Fransisco, der oser af blomsterbørn og hippie-nostalgi til Castro med mange af kvarterets flotte victorianske huse. Igennem byen til AT&T Park - stadion hvor SF Gigants (baseball) har hjemmebane og  netop skulle spille kamp mod Milwaukee Brewers, vi fik et lille smugkig - fed stemning!! Langs vandet med pelikaner, sæler og søløver tilbage for at aflevere vores godt brugte cykler efter ca. 9 timers tour op og ned ad San Fransisco's gader, nåede lige et smut i Levis og Nike shoppen - et must - inden sen aftensmad og afsked med fam. Wisbech. Vi har haft en konge dag og glæder os meget til de næste dage i denne helt uimodståelige og herlige by.















2 kommentarer:

  1. Hvor har i bare taget mange fede billeder! ;)hilsen Anne Dorthe

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at følge jeres tour. Skønt at følge jeres etaper, især nu hvor tour de france er slut.Fortsat god ferie fra et koldt og regnfuldt Danmark.Kh Grethe

    SvarSlet