onsdag den 20. juli 2011

Yosemite



En sand eksplosion af naturens gaver kommer os i møde da vi kører til nationalparken Yosemite. Pompøse vandfald, monumentale klippevægge, hvirvlende bække, spejlende søer, bløde grønne enge og evige kæmpetræer. Et paradis hvor man fornemmer sin egen ubetydelighed og genvinder respekten for naturen. Håber billederne taler for sig selv, selvom det virkelig er svært at få stemningen med.
Vi er tjekket ind på Best Western Hotel i bedste western stil og aftensmaden bød på en HUUUGE gourmet pizza all meat, til brdr. Stengel på Pizza Factory hvis slogan lyder således; We Toss'em - they're awesome!!!
I morgen venter endnu en dag i den fantastiske park og vi har forberedt os på procedurerne hvis vi skulle være så "heldige" at møde en bjørn eller en "mountainlion".





























































1 kommentar: